Badeliv på Rungsted Havn

Badeliv i Rungsted omkring år 1900

Af Lisbet Hein
Hørsholm Egns Museum, museumsinpektør – og vinterbader
2. juni 2014

Landliggeri og badehotel

Badeliv, hotel
Rungsted Badehotel – samtidigt postkort.

I 1897 åbnede Kystbanen og ”landliggeriet” begyndte for alvor at præge Rungsted. Velstillede familier fra København søgte til egnen i sommerhalvåret for at nyde landlivets glæder.

De første sommervillaer begyndte at skyde op, men de fleste sommergæster klarede sig på anden vis. Nogle lejede sig ind hos fiskerne i fiskelejet eller på gårdene i Vallerød. Der åbnede også et par sommerpensionater, blandt andet på Rungstedgård.

Badeliv, sopning
Med udsigt til Hveen, o. 1905. De to dristige damer har lagt parasoller, sko og strømper for at køle benene i Øresund.

Men uden sammenligning var Rungsted Badehotel det mest fasionable sted at holde ferie. Her kunne man i dagens løb nyde livet på terrassen eller bade fra badeanstalten, og om aftenen var der underholdning og ”dansanter”.Billedet ovenfor til højre viser Rungsted Badehotel i reklamepostkort 1902. Badehotellets spisesal ses på næste side.

Badeliv, dampskibsbroen

Ved badehotellet bro 1910. Ude ad broen anes de to store badehuse, eller badeanstalter, forbeholdt gæsterne på Rungsted Badehotel. Yderst var anløbsstedet for dampskibene, der i sommerhalvåret lagde til langs byerne på Øresundskysten.

Badeliv, ved badehuset

Vi kender ikke navnene på det glade selskab af sommergæster i Rungsted, ligesom vi ikke ved, på hvilken badebro, de hygger sig. De mange lag tøj blev først erstattet af badedragt, når en badegæst var i sikkerhed bag badehusets vægge.

Med åbningen af Kystbanen i 1897 skiftede den tidligere Rungsted Kro både navn og karakter. Stedet fik ny forpagter, Theodor Fugmann, der i forvejen ejede flere etablissementer i København samt ”Over Stalden” i Charlottenlund.

I 1896-97 lod han kroen modernisere og udbygge, samtidig med, at navnet blev ændret til ”Rungsted Badehotel”. I 1900 brændte den ældste del af hotellet ned. Fugmann benyttede lejligheden til at få opført en ny fløj, så hele komplekset fremstod som et af Strandvejens mest eksklusive og tidssvarende badehoteller.

Badeliv

I slutningen af 1800-tallet var badning fra åben strand et særsyn. De lokale børn kunne lege i vandkanten og særlig hærdede mænd kunne kaste i bølgerne ved øde strande. Men for det det pæne borgerskab var det utænkeligt at vise sig på en strand i lettere afklædt stand, endsige i badedragt. Havbadning for voksne begyndte at vinde frem, især fordi det blev anset som styrkende for helbredet. Men det skulle foregå diskret, i dækkende badedragter, og fra afskærmede badehuse og badeanstalter. Afgørende var det naturligvis, at herrer og damer kunne bade adskilt.

Selv den korrekte Emma Gad syntes, at hensynet til anstændighed og blufærdighed blev overdrevet i Nordsjælland, I ”Takt og Tone” fra 1918 beskriver hun kritisk badelivet således…” Og så er der de tamme og nationale bade fra et badehus for enden af en lang bro, med så streng adskillelse af kønnene og så megen blufær- dighed, at der gøres ophævelser over, at en brædde i en storm forsvinder fra den kasse, der skjuler den badendes sarte person for mulige indiskrete blikke.”

I Rungsted omkring 1900 badede landliggerne i hvert fald ikke fra åben strand. Til nød kunne de soppe rundt i vandkanten – fuldt påklædt. Men ellers badede de fra privat badebro med badehus, hvis de rådede over det. Ellers foregik det fra hotellets badeanstalt, der var anlagt omkring dampskibsbroen (herrer til den ene side, damer til den anden). Der var også mere primitive anlæg, som f. eks. Olsens badeanstalt, sat op for sommeren af fiskerlejets beboere som en ekstra indtægtskilde.

 

 

 

 

Se flere billeder på side 2.

Print Friendly, PDF & Email