Rungsted Søbad – i daglig tale ”Badeanstalten” – fortsat fra side 1
Foto fra 1956.
Minder om svømmeundervisning og Rungsted Søbad
Klaus Arnbak fortæller til museet, hvordan han som lokal skoledreng oplevede ‘Badeanstalten’:
“Jeg vil forsøge at beskrive anlægget:
Når man gik fra havnen via broen til badeanstalten var der før indgangen en privat terrasse, som blev benyttet af bademesteren. Efter indgangen var der til venstre et kombineret billetkontor og et lille udsalg af slik, vand og is. Bag billetkontoret var en meget primitiv privatbolig til anlæggets bademester, som jeg aldrig glemmer. Han hed hr. Dalby – med garanti en gammel militærmand. Han bar altid mørke solbriller og en ubestemmelig hvid kasket, virkede altid meget brysk, og man var i begyndelsen lidt bange for ham, men det var hans facon.
Lige frem foran indgangen var det store bassin – med rutsjebanen. Vest for dette var et helt lukket bassin, hvor man kunne bunde – det blev brugt til svømmeundervisning. Området mellem dette bassin og havnen blev også brugt til svømmeundervisning.
Når man gik til venstre efter billetkontoret var der en række kabiner, hvor man skulle skifte tøj. I kabinerne var der bøjler monteret med to snore ned til en stofpose, hvor man proppede sit tøj ned. Via en signalklap tilkaldte man det arbejdende personale, som modtog pose og udleverede et nummereret gummiarmbånd.
Ret meget mod vores vilje blev min bror og jeg indforskrevet til svømmeundervisning hos hr. Dalby og hans mere eller mindre kvalificerede hjælpere. Der var meget råben og ikke så meget pædagogik, men vi fik da vores 200 m mærker og dykkermærker.
Hr. Dalby var meget tro mod konge og fædreland og jeg tror, at årets højdepunkt for ham var sommeropvisningen, hvor dygtige elever skulle vise de indlærte færdigheder for publikum. Et af
højdepunkterne for de mindre børn var en klovn, som hvert år ved en fejltagelse kom op ad trappen til rutsjebanen og trods alle de mindre børns advarsler kom galt afsted på vej ned af denne. Forestillingen sluttede altid med hr. Dalby stående i det store bassin med sine solbriller og kasket og et Dannebrogsflag i hver hånd, mens der blev afsunget “Der er et yndigt land” – ikke et øje var tørt.
Jeg er helt sikker på, at hr. Dalby – nok for at kunne holde dagens omsætning – havde et afslappet forhold til dagens luft- og vandtemperaturer. Selv på en kold og blæsende formiddag var det særdeles sjældent, at kridttavlens temperature viste under 19 i luft- og 17 i vandtemperatur.
I løbet af sommeren kom ofte omkring kl 17 et kompagni fra Sandholm- eller et batteri fra Sjælsmark-kasernerne. Når disse 90-120 mand efter en varm dag på træningsbanerne på kasernerne fik smidt uniformerne og kom i badebukserne var ordet “mandehørm” en meget blid beskrivelse.
Hygiejne på badeanstalten blev dengang taget meget afslappet – rengøring af badekabiner og broer var en vandslange, og de altid fugtige trægulve i kabiner var en god smittespreder for fodsvamp og fodvorter.
Øresund var dengang – specielt i varme augustperioder uden vind – pga kloakudløb direkte ud i Øresund særdeles forurenet, så fraværsprocenten var tit netop ved det nye skoleårs begyndelse særdeles høj pga mellemørebetændelser eller div. former for maveinfektioner.
Jeg var i min skoletid meget på havnen, da jeg havde båd i den gamle havn i mange år, og jeg var hvert år imponeret af, hvor hurtigt det gik med at få opført badeanstalten samt at få den nedtaget.”
