Vindmesteren

Stormen Bodil i december 2013: Gelænderet er eneste synlige el af Sukkenes Bro! (Foto: Henrik Moltke).

Stormen Bodil i december 2013:
Gelænderet er eneste synlige del af Sukkenes Bro! (Foto: Henrik Moltke).

En relativ ny post er vindmester, som bestrides af Erik Schliemann – en mand med et vindende væsen og derfor perfekt på posten.

På generalforsamlingen i april 2013 kunne han fortælle om det første år på posten:

»Vindmester er en stensikker aktivitet på vore breddegrader. Jeg kan berette at der stort set altid er vind og at det især kan mærkes når temperaturen falder – og det gør den jo i vinterbadesæson. Jeg har studeret chillfaktoren og med dennes hjælp kan fortælle, at det indimellem er ret koldt og til andre tider nærmest behageligt.«

vind

Tegning: Jens Hage.

Citatet giver klart et indtryk af, at vindmesteren også er en yderst vidende mand, der brænder for at delagtiggøre os andre i denne hårdt indsamlede viden.

Vinteren 2013-14 har budt på ret megen vind og har skabt en del utilfredshed med vindmesteren. Så monikke han bliver genvalgt på næste generalforsamling, da
der er tradition for genvalg, når arbejdet ikke er gjort godt nok.

Der er ikke mange steder i samfundet, hvor der gives så mange chancer …

April 2014 – Erling Madsen

Print Friendly, PDF & Email