Vanddybdeudvalget

Vanddybdeformanden forsøger forgæves at påkalde sig opmærksomheden - men han burde være ude for at tjekke vanddybden. (Foto: Jesper Alstrøm).

Vanddybdeformanden forsøger forgæves at påkalde sig opmærksomheden – men han burde være ude for at tjekke vanddybden. (Foto: Jesper Alstrøm).

Manden på billedet er Laugets dyreste medlem: Thøger Johnsen har kostet 332.000 kroner – og så er han ikke engang fodboldspiller!

Som formand for Vanddybdeudvalget fik han i årevis kritik på de årlige generalforsamlinger på grund af for lav vandstand for ofte. Han forsøgte sig endda på molbovis at sejle i kajak til Vedbæk efter et par spande vand …

Lauget har tradition for, at de udvalgs- medlemmer, som ikke gør arbejdet ordentligt, som straf genvælges for at rette op på miseren.

Vi er for længst holdt op med at tælle, hvor mange gange, han er blevet genvalgt til formand for Vanddybdeudvalget.

Men da stormen i 2011 tog vor badebro, skulle der opføres en ny til 332.000 kroner, og vi valgte at placere den noget længere ude i håb om dybt vand året rundt og dermed en anledning til at afskaffe Vanddybdeudvalget.

Det så længe ud til at lykkedes, men i januar 2014 gjorde hans indflydelse sig gældende, og vanddybden var et par dage på 10 cm, så udvalget desværre ikke foreløbig kan nedlægges.

April 2014 – Erling Madsen

Print Friendly, PDF & Email