Runeristeren

Runerister Jens Hage med en stak blankt papir på vej mod nye kruseduller. (Foto: Jesper Alstrøm).

Runerister Jens Hage med en stak blankt papir på vej mod nye kruseduller. (Foto: Jesper Alstrøm).

Det er med runer som med pølser: De ristede udgaver er bare fremragende!

Derfor har Lauget også egen Runerister: Jens Hage, simultantegneren, hvis skræmmende motto er: Hvad der kan tænkes, kan tegnes!

Jens Hage leverer illustrationer til skiltet på Sukkenes Bro, opslag, nyhedsbreve, sanghæfte – og fremfor alt så simultantegner han til Høvdingens beretning på generalforsamlingen; et indslag som er med til at gøre generalforsamlingen yderst munter.

Den kunstneriske åre betyder også, at Runeristen er betroet hvervet som kunstnerisk ansvarlig for den indvendige udsmykning af Vinterpaladset.

Det bør tilføjes, at Runeristeren i kraft af sin personlige charme er kommitteret som Bestyrelsens 1. krammer af skjoldmøer.

April 2014 – Erling Madsen