Lurblæserlauget Lurendrejerne

Lurblæserlauget Lurendrejerne trækker op på stranden ved Standerhejsning (billedet) og Julebadning. (Foto: Jesper Alstrøm).

Der er ting, som skal opleves i virkeligheden – og som alligevel gør, at man siger: Det er løgn!

Sådan er det med Lurblæserlauget Lurendrejerne, som under ledelse af dirigent Lurifax II Kurt Elliot Larsen leverer en musikalsk oplevelse, som næppe findes andre steder.

… en oplevelse du aldrig glemmer!

Toneomfanget er yderst behersket på Laugets 3 hjemmebyggede lure – men som en særlig service oplyses altid på forhånd, hvilken melodi det skal forestille.

Lurendrejerne er også de senere år blevet udvidet med skønsang, og traditionen byder, at Lurendrejerne trækker op på stranden til Standerhejsning og Julebadning, så de kan modtage medlemmernes hyldest ved ankomsten til Vinterpaladset.

At Lurendrejerne har stor appel og popularitet ses også af, at de har kastet glans over havnefester på Rungsted Havn i de senere år.

Lurendrejerne har også medvirket ved et bryllup i Hørsholm Kirke; hvilket måske siger mere om Folkekirkens rummelighed …

Lurendrejerne består for tiden af:

Dirigent Lurifax II: Kurt Elliot Larsen, tlf.: 25 23 11 69

Skjoldmøer: Karen Prip; Karin Berning; Marianne Kruse; Helle Klingsholm.

Lurblæsere: Søren Søndergaard; Freddi Rosse; Lemmy Lundquist.

Ajourført november 2023 – Erling Madsen

Print Friendly, PDF & Email