Pligthuggerudvalget har det overordnede ansvar for parken omkring Vinterpaladset samt den ind- og udvendige vedligeholdelse af Vinterpaladset. Det er også ansvarlig for Sukkenes Bro, inklusiv kurveophæng og isrydning af trapperne.
Glemmes må heller ikke udvalgets vigtige opgave med at skifte fra sommervimpel til vintervimpel på flagstangen i forbindelse med Standerhejsningen i oktober og tilbage igen 1. maj.
Så har du forslag til ting, der bør gøres i og omkring Vinterpaladset, så kontakt Pligthuggeren – lad være med selv at gå i gang!
Udvalget består af konstitueret Pligthugger Henrik Løve, Pligthuggerassistent Flemming Voss, Pligthuggerassistent Jacob Grip og Pligthuggerassistentaspirantelev på prøve Jesper Hartmann.
September 2024 – Erling Madsen