Generalforsamling 2017

Herligt stort fremmøde til Generalforsamlingen

Stor opbakning. Foto. Jesper Alstrøm.

Runerister Hage’s ristninger.

Lurendrejerne trutter til samling. Foto: Jesper Alstrøm.

Stor tilfredshed med rammerne. Foto: Jesper Alstrøm.

“Vi skal værne om Laugets sprog og traditioner”.
Foto: Jesper Alstrøm.

Yndefulde 25-års jubilarer. Foto: Jesper Alstrøm.

Tid til evaluering. Foto: Jesper Alstrøm.

Næppe mange foreninger kan mønstre et så flot fremmøde til en generalforsamling: Omkring 150 af Laugets 471 medlemmer – knapt 32 % – deltog i Generalforsamlingen torsdag 27. april på Rungstedgaard.

Der blev justeret en anelse i vedtægterne, kontingentet blev nedsat fra 400 til 300 kroner – blot 82 øre om dagen for alle herlighederne! Skatmester Mariann Albjerg blev afløst af nyvalgte bestyrelses- medlem Emma Bonfils, og der var genvalg til Næste Jes Gerstrøm og Dirigent Kurt Elliot Larsen.

3 skjoldmøer har badet i 25 år og fik derfor den eksklusive kåbe og et laugsnavn: Ellen »Isbryder« Larsen, Kirsten »Østenkuling« Hjortø og Jette »Frosttapper« Schibbye. Derudover havde 15 medlemmer kvalificeret sig til det logoprydede håndklæde for 10 års badning.

Glemmes skal heller ikke, at der også skete noget væsentligt i Pligthuggerudvalget: Konstitueret Pligthugger Henrik »Ravneøje« Løve blev udnævnt til Pligthugger. Samtidig blev Pligthuggerassistentaspirant Flemming Voss forfremmet til Pligthuggerassistent. Bestyrelsen lagde også op, til, at den gerne indleder forhandlinger med Pligthuggerudvalget om at udvide antallet af medlemmer. Efterfølgende har det resulteret i, at Henning Petersen er tiltrådt som Pligthugger- assistentaspirantelev på prøve.

Traditionen tro var der middag inden General- forsamlingen, og hér valgte 114 medlemmer at deltage. Der konstateredes almindelig tilfredshed med de nye rammer. Forinden havde vort formidable lurblæserlaug Lurendrejerne taget imod foran indgangen til Rungstedgaard, hvor de også vakte begejstring hos andre gæster, der måtte have en selfie med hjem!

Du kan se og læse mere nedenfor.

Beretning: læs her.

Officielt referat: læs her.

Ædle modtagere af bade- håndklæder og -kåber: se årets navne her.

Ajourførte vedtægter: se her.

Billeder: se her.

Indkaldelse og dagsorden: læs her.

Opdateret 5. maj 2017

Print Friendly, PDF & Email