Broen og mole-renoveringen næste år

Havnemester Henrik Kristensen har svaret særdeles positivt på Laugets henvendelse, og lover, at vi inddrages i planlægningen i god tid før projektet sættes i gang. Vi skal også se på muligheden for at benytte Vandskiklubbens bro i den periode, hvor vor egen er taget ned – og vi ser naturligvis på alternativ omklædningsmulighed.

Det er slået fast at:

  • Lauget fortsat ejer broen
  • Der bliver god adgang til den gennem den forhøjede stensætning
  • Havnen betaler alle omkostninger til nedtagning og opsætning af broen
  • Den nye bro udformes i samarbejde med Lauget
  • Bliver det nødvendigt at forlænge broen for at få dybt vand, så betales forlængelsen af havnen.

Det forventes, at der går 3-4 måneder før den endelige plan for renoveringen er klar.

Bestyrelsen har modtaget ideer til den kommende bro fra et par medlemmer, og de indgår i det videre arbejde, hvor Bestyrelsen har suppleret sig med Pligthuggerudvalget og Vor Brokommiterede Karsten Mangor. Vi stiller således i stærkeste opstilling for at sikre fortsat gode badeforhold for vore 462 medlemmer. Et medlemstal, som i øvrigt gør os til én af kommunens største foreninger.

Print Friendly, PDF & Email
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.