Gør indtryk – gør rent!

Giv en autograf på rengøringslisten – og så kan du holde en lang pause!

Jes Gerstrøm scorer billige point: I 2014 var han én af de få vikinger, som skrev sig på rengøringslisten. Og sørme om ikke han igen i år – i uge 9 – var på.

Og hidtil som den eneste viking i år. Det viser sig i øvrigt, at han er rengøringshaj og insisterer på at medbringe egen støvsuger!

Denne udfordring bør flere vikinger naturligvis tage op, da rengøring ikke er forbeholdt skjoldmøer! Det er ganske let: Du melder dig til én uge på listen på bordet i Vinterpaladset. Så tager du i ugens løb støvsugeren og klarer gulvet to gange. Måtten skal også have en rystetur uden for. Det hårdføre gulv er oliebehandlet, så det burde ikke være nødvendigt at vaske det. Men er det meget snavset, kan du hente vand ved bådebroen.

Men du må ikke tilsætte vaskemidler! Er du i tvivl, så kontakt rengøringskoordinator Grethe Strauss.

Nogle ihærdige medlemmer insisterer på at udvide rengøringen til eksempelvis vinduespudsning eller afstøvning af vindueskarme og paneler. Dét er skam ikke forbudt!

Skriv dig på og gør et godt indtryk!

Med 440 medlemmer og 52 uger om året, så er det ikke ret tit, det er din tur. Og med de mange nye medlemmer, vi har optaget siden 2008, så er der helt givet ganske mange, som godt vil gøre et godt indtryk, så der bliver kø ved listen. Men vi løber ikke tør for kuglepenne!

Der gøres indtryk - og rent! Vinterpaladset får sig en omgang. Tegning: Jens Hage

Der gøres indtryk – og rent! Vinterpaladset får sig en omgang. Tegning: Jens Hage

Høvdingen – 17. marts 2015

Print Friendly, PDF & Email
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.